Previous
Next

Silkepapir til fyld i gaveposer i pink eller hvid

17,00 kr.
Inkl. moms

Brug silkepapir som fyld i gaveposer. Hver pakke indeholder 6 ark silkepapir, hvilket passer perfekt til vores gaveposer. Brugen af silkepapir sammen med gaveposer, er en nem måde at pakke gaver ind på - også hvis du ikke er så god til at pakke gaver ind på traditionel vis. Ved at bruge silkepapir, kan du hurtigt og nemt lave en rigtig flot indpakning af din gave. Se en kort guide herunder.

Reference E66633
Farve

Guide til indpakning med silkepapir i gavepose:

Der findes flere metoder, når du bruger gaveposer sammen med silkepapir - essensen er, at du ved at bruge silkepapir kan skabe fylde og volumen, så din gave ser virkelig flot ud.

Hvis du har en høj gavepose, og gaven ikke fylder meget i posen, kan du vælge at placere den ovenpå et ark silkepapir, som du først har foldet helt ud og dernæst forsigtigt krøller sammen, så det kan skabe en bund for gaven. Placér herefter gaven ovenpå det "krøllede" silkepapir nede i posen. Du kan også bruge et  enkelt ark silkepapir til at pakke selve gaven ind - brug ikke tape, fold blot papiret forsigtigt rundt om gaven - den må gerne fylde lidt.

Den mest traditionelle måde at bruger silkepapiret er følgende:

1. Åbn pakken med silkepapir og tag alle ark ud - fold dem helt ud på et bord eller lign., hvor du har nok plads.

2. Tag fat i ét ark i midten af papiret, løft op så papiret falder ned og danner en omvendt buket - ryst evt. forsigtigt for at få papiret til falde på plads. Vend hånden 180 grader, så du holder fast om papiret på samme måde, som du ville holde om en blomsterbuket. Klem sammen i bunden af papiret og brug den anden hånd til at rette papiret ud i toppen, så det får noget mere fylde. Vær forsigtig med ikke at rive eller krølle papiret.

3. Placér din "buket" af silkepapir i gaveposen, således at noget af papiret stikker ud i toppen og danner en fyldig vifte.

4. Gentag trin 2 og 3, til du har ca. 3 "buketter" som du placerer ved siden af hinanden i gaveposen - alle så noget af papiret stikker ud i toppen.

Din gave er nu færdigindpakket. For et endnu flottere resultat, kan du vælge at bruge to forskellige farver silkepapir. Farverne skal selvfølgelig matche gaveposen. Da du oftest kun bruger 2-3 ark silkepapir til hver gave, kan du pakke 2-3 gaver ind med en pakke silkepapir.

Se en videoguide fra Hallmark på YouTube

Anmeldelser Anmeldelser (0)

Baseret på 0 anmeldelser - 0 1 2 3 4 0/5

Relaterede varer