Filtrer efter

Pris

Pris

  • 59,00 kr. - 389,00 kr.

Tekander & tefiltre

Vi har Danmarks største udvalg af små tekander fra både Price & Kensington og London Pottery. Vælg mellem mange forskellige farver. Vi sælger også tefiltre der passer til tekanderne.

Kæmpe udvalg af små tekander i mange forskellige farver. Billig fragt

Aktive filtre

Tekander findes i mange forskellige designs, farver og udformninger og her hos Miss A finder du et bredt udvalg til yderst overkommelige priser. En tekande må gerne både være pæn og funktionel på samme tid, og det er da kun en fordel, hvis den ikke koster en formue. Det primære formål med en tekande er at den skal holde din te varm, og den skal have den rette størrelse så teen ikke når at blive kold, inden den bliver drukket. Derfor skal du købe en tekande, der størrelsesmæssigt opfylder dit behov. Vi sælger som nogle af de eneste i Danmark nogle små tekander, der kun rummer 2 kopper te. Disse små tekander er helt unikke og vældig søde at se på – nærmest en lille miniature tekande. De små tekander er også rigtig gode, hvis du f.eks. selv drikker kaffe, men får en gæst, der gerne vil have te, da du så kan lave en lille mængde te til din gæst og servere den i den lille kande.

Vi har også ”tea for one” tekander. Det er en kande og kop i én. Kanden står ovenpå koppen, så man brygger blot teen i kanden, løfter kanden af og hælder op i koppen nedenunder. De små tea for one tekander er supergode som gave til veninden, teenageren eller blot en som elsker te. De små tekander findes både i ensfarvet keramik og med forskellige håndmalede dekorationer.

Til en del af vores tekander findes også krus der matcher i farve og design, så du nemt kan sammensætte et matchende sæt af kopper og tekande. Vi sælger selvfølgelig også en helt alm. hvid tekande, hvis du er mere til det simple og klassiske design. Alle vores tekander er glaseret indvendigt, og dette betyder, at teens garvesyre ikke sætter sig i tekanden, hvilket over tid giver en dårlig eftersmag – det undgår man, når tekanden er glaseret indvendigt. Mange af tekanderne kan i øvrigt også tåle at komme i opvaskemaskinen, så de er nemme at rengøre.

Vi har også tefiltre i rustfrit stål, der passer til en del af tekanderne. Når man bruger et tefilter, kan man påfylde teblade direkte i filtret, som blot sættes ned i kanden og tages op igen, når teen har trukket færdig. Trækketiden for teen afhænger af de teblade du bruger og ligger typisk mellem 3 og 10 min. Husk at varme tekanden op med lidt kogende vand, som efterfølgende hældes ud igen, inden du begynder at brygge teen. Hvis du laver grøn te, så skal vandet kun være omkring 80 grader, når du hælder det over teen (det skal dog være kogt først).

Hvis du i stedet for teblade hellere vil bruge færdige teposer, så har vi også en perfekt løsning på det, da vi også sælger små teposeholdere til den brugte tepose. Teposeholderne er udformet som en lille tekande, og det ser lidt mere elegant ud at lægge teposen på en fin lille tallerken til formålet, fremfor i et glas eller lignende.

Hvis du mangler en smart opbevaringsløsning til dine tebreve, så se vores teæsker